Viden
Impactlys arbejde bygger på forskning i livstilfredshed og trivsel. På denne side samler vi forskning og faglig viden, der ligger til grund for vores arbejde med trivselsøkonomi i praksis, med links til kilderne.
Happiness and voting
Livstilfredshed og politisk opbakning i fire årtiers europæiske valg
Studiet undersøger valgdata fra 15 europæiske lande og finder en sammenhæng mellem livstilfredshed og opbakningen til den siddende regering.
National livstilfredshed forklarer i analysen mere af variationen i regeringspartiernes stemmeandel end de undersøgte makroøkonomiske indikatorer (Ward, 2021).
The 2026 UK Wellbeing Report
Trivsel, politisk opbakning og valgdeltagelse i nyere britiske data
Rapporten undersøger sammenhængen mellem trivsel, politisk opbakning og valgdeltagelse i Storbritannien.
På tværs af britiske regioner over tid hænger højere trivsel sammen med større støtte til den siddende regering, højere stemmeandel til regeringen og højere valgdeltagelse (Cotofan, 2026).
Why single-item measures of wellbeing are best
Hvorfor ét samlet mål for trivsel?
Artiklen argumenterer for, at menneskers trivsel bedst indfanges gennem deres egen samlede vurdering af livet.
Et enkelt overordnet mål er direkte, let at indsamle og forstå og gør det muligt at skelne mellem trivsel som mål og de forhold, der kan være med til at forklare den (Helliwell et al., 2026).
The WELLBY: A new measure of social value and progress
Et fælles mål for udvikling i trivsel
Artiklen beskriver WELLBY som en fælles enhed for ændringer i menneskers livstilfredshed over tid.
En WELLBY svarer til ét point i livstilfredshed for én person i ét år. Det gør det muligt at opgøre udvikling i trivsel på en fælles skala og bruge den i blandt andet sammenligning og vurdering af indsatser (Frijters et al., 2024).
Value for money: How to improve wellbeing and reduce misery
Trivsel som grundlag for at vurdere offentlige indsatser
Rapporten undersøger, hvordan offentlige indsatser kan vurderes ud fra deres bidrag til menneskers trivsel i forhold til de ressourcer, de kræver.
Forfatterne argumenterer for, at vurderingen bør omfatte både økonomiske og andre forhold, der påvirker menneskers trivsel, og viser store forskelle i omkostningseffektivitet mellem de undersøgte politikområder (Frayman et al., 2024).
HM Treasury, The Green Book
Trivsel i vurderingen af offentlige indsatser
Den britiske Green Book er HM Treasurys officielle vejledning til vurdering af forskellige muligheder for at nå offentlige mål.
Her indgår menneskers trivsel som en del af den sociale værdi, og ændringer i livstilfredshed kan indgå i vurderingen gennem wellbeing valuation og WELLBY (HM Treasury, 2026).
Measuring wellbeing and cost-effectiveness analysis using subjective wellbeing
Livstilfredshed som fælles mål på tværs af indsatser
Diskussionspapiret beskriver, hvordan subjektiv trivsel og livstilfredshed kan bruges som et fælles mål, når forskellige offentlige indsatser skal vurderes og sammenlignes.
Livstilfredshed kan skabe en fælles målestok på tværs af områder, hvor indsatser ellers har forskellige formål og resultater (Layard, 2016).