Viden

Impactlys arbejde bygger på forskning i livstilfredshed og trivsel. På denne side samler vi forskning og faglig viden, der ligger til grund for vores arbejde med trivselsøkonomi i praksis, med links til kilderne.

Illustration med overlappende cirkler i forskellige nuancer af grøn, beige, og pink, uden tekst.

Happiness and voting

Livstilfredshed og politisk opbakning i fire årtiers europæiske valg

Studiet undersøger valgdata fra 15 europæiske lande og finder en sammenhæng mellem livstilfredshed og opbakningen til den siddende regering.

National livstilfredshed forklarer i analysen mere af variationen i regeringspartiernes stemmeandel end de undersøgte makroøkonomiske indikatorer (Ward, 2021).

Forside til en akademisk afhandling med titlen 'Happiness and Voting', forfatter George Ward, dateret februar 2021, med flere underskrifter.
Forside til en akademisk afhandling med titlen 'Happiness and Voting', forfatter George Ward, dateret februar 2021, med flere underskrifter.

The 2026 UK Wellbeing Report

Trivsel, politisk opbakning og valgdeltagelse i nyere britiske data

Rapporten undersøger sammenhængen mellem trivsel, politisk opbakning og valgdeltagelse i Storbritannien.

På tværs af britiske regioner over tid hænger højere trivsel sammen med større støtte til den siddende regering, højere stemmeandel til regeringen og højere valgdeltagelse (Cotofan, 2026).

Forside af rapporten 'The 2026 UK Wellbeing Report' med logo for verdens velværebevægelse og seks illustrationer af mennesker i forskellige situationer.

Why single-item measures of wellbeing are best

Hvorfor ét samlet mål for trivsel?

Artiklen argumenterer for, at menneskers trivsel bedst indfanges gennem deres egen samlede vurdering af livet.

Et enkelt overordnet mål er direkte, let at indsamle og forstå og gør det muligt at skelne mellem trivsel som mål og de forhold, der kan være med til at forklare den (Helliwell et al., 2026).

Siden fra et videnskabeligt artikel med titel 'Normalizing the Use of Single-Item Measures: Validation of the Single-Item Compendium for Organizational Psychology'.

The WELLBY: A new measure of social value and progress

Et fælles mål for udvikling i trivsel

Artiklen beskriver WELLBY som en fælles enhed for ændringer i menneskers livstilfredshed over tid.

En WELLBY svarer til ét point i livstilfredshed for én person i ét år. Det gør det muligt at opgøre udvikling i trivsel på en fælles skala og bruge den i blandt andet sammenligning og vurdering af indsatser (Frijters et al., 2024).

Forside af en videnskabelig artikel om 'The WELLBY', en ny måleenhed for social værdi og fremskridt, fra Humanities & Social Sciences Communications.

Value for money: How to improve wellbeing and reduce misery

Trivsel som grundlag for at vurdere offentlige indsatser

Rapporten undersøger, hvordan offentlige indsatser kan vurderes ud fra deres bidrag til menneskers trivsel i forhold til de ressourcer, de kræver.

Forfatterne argumenterer for, at vurderingen bør omfatte både økonomiske og andre forhold, der påvirker menneskers trivsel, og viser store forskelle i omkostningseffektivitet mellem de undersøgte politikområder (Frayman et al., 2024).

Forside af rapport med titlen 'Value for Money: How to improve wellbeing and reduce misery', udgivet af LSE Centre for Economic Performance, september 2024.

HM Treasury, The Green Book

En grøn bog med titlen 'The Green Book: UK Government Guidance on Appraisal', offentliggjort af HM Treasury i 2026.

Trivsel i vurderingen af offentlige indsatser

Den britiske Green Book er HM Treasurys officielle vejledning til vurdering af forskellige muligheder for at nå offentlige mål.

Her indgår menneskers trivsel som en del af den sociale værdi, og ændringer i livstilfredshed kan indgå i vurderingen gennem wellbeing valuation og WELLBY (HM Treasury, 2026).


Measuring wellbeing and cost-effectiveness analysis using subjective wellbeing

Livstilfredshed som fælles mål på tværs af indsatser

Diskussionspapiret beskriver, hvordan subjektiv trivsel og livstilfredshed kan bruges som et fælles mål, når forskellige offentlige indsatser skal vurderes og sammenlignes.

Livstilfredshed kan skabe en fælles målestok på tværs af områder, hvor indsatser ellers har forskellige formål og resultater (Layard, 2016).

Forside af rapport med titlen 'using subjective wellbeing' om måling af livskvalitet. Billedet viser tre mennesker, der holder målepinde med værdierne 7.5 og 5.5 foran ansigterne.