Livstilfredshed og politisk opbakning
Ward undersøger fire årtiers valgdata fra 15 europæiske lande og finder en sammenhæng mellem livstilfredshed og opbakningen til den siddende regering, både på tværs af valg og blandt de enkelte vælgere (Ward, 2021).
Livstilfredshed tilfører information om politisk opbakning
I analysen forklarer den nationale gennemsnitlige livstilfredshed mere af variationen i regeringspartiernes stemmeandel end de undersøgte makroøkonomiske indikatorer.
I en sammenligning med økonomisk vækst forklarer livstilfredshed omkring 9 procent af variationen i den siddende regerings stemmeandel. Økonomisk vækst forklarer omkring 6,5 procent.
Sammenhængen findes også blandt de enkelte vælgere
Ward finder samme mønster på individniveau.
Godt 30 procent af de personer, der angiver den laveste livstilfredshed, ville stemme på den siddende regering. Blandt personer med den højeste livstilfredshed er andelen tæt på 50 procent.
Resultaterne peger dermed på, at menneskers vurdering af deres eget liv indeholder information om politisk opbakning.
Fra valgdata til et bredere blik på borgernes liv
Kommuner følger allerede økonomi, aktiviteter, indsatser og resultater. Borgernes egen vurdering af deres liv tilfører et andet perspektiv: hvordan de selv oplever, at deres liv udvikler sig.
Wards analyse viser, at livstilfredshed samtidig indeholder information om politisk opbakning, som de undersøgte økonomiske indikatorer alene ikke indfanger.
For kommuner rejser det et grundlæggende spørgsmål: Hvor godt et billede har kommunen af, hvordan borgernes liv faktisk udvikler sig?
Sådan skal resultaterne læses
Studiet viser en sammenhæng mellem livstilfredshed, politisk opbakning og valgresultater i europæiske data. Resultaterne viser, at livstilfredshed indeholder information om politisk opbakning og kan bidrage til at forklare variation i valgresultater.
Analysen dokumenterer derimod ingen kausal kæde fra højere livstilfredshed til større politisk opbakning eller genvalg.
Studiet undersøger nationale valg i europæiske lande. Den kommunale relevans er derfor en perspektivering af resultaterne, frem for et resultat om danske kommunalvalg.
Kilde
George Ward (2021)
Happiness and Voting: Evidence from Four Decades of Elections in Europe