Livstilfredshed og politisk opbakning

Ward undersøger fire årtiers valgdata fra 15 europæiske lande og finder en sammenhæng mellem livstilfredshed og opbakningen til den siddende regering, både på tværs af valg og blandt de enkelte vælgere (Ward, 2021).

Livstilfredshed tilfører information om politisk opbakning

I analysen forklarer den nationale gennemsnitlige livstilfredshed mere af variationen i regeringspartiernes stemmeandel end de undersøgte makroøkonomiske indikatorer.

I en sammenligning med økonomisk vækst forklarer livstilfredshed omkring 9 procent af variationen i den siddende regerings stemmeandel. Økonomisk vækst forklarer omkring 6,5 procent.

Sammenhængen findes også blandt de enkelte vælgere

Ward finder samme mønster på individniveau.

Godt 30 procent af de personer, der angiver den laveste livstilfredshed, ville stemme på den siddende regering. Blandt personer med den højeste livstilfredshed er andelen tæt på 50 procent.

Resultaterne peger dermed på, at menneskers vurdering af deres eget liv indeholder information om politisk opbakning.

Hvad betyder det?

Kommuner følger allerede økonomi, aktiviteter, indsatser og resultater. Borgernes egen vurdering af deres liv tilfører et andet perspektiv: hvordan de selv oplever, at deres liv udvikler sig.

Wards analyse viser samtidig, at livstilfredshed hænger sammen med politisk opbakning. Det gør livstilfredshed relevant både som et mål for menneskers vurdering af deres liv og som information med politisk relevans.

For kommuner rejser det et grundlæggende spørgsmål: Hvor godt et billede har vi af, hvordan borgernes liv faktisk udvikler sig?

Hvad giver studiet grundlag for at sige?

Studiet dokumenterer en sammenhæng mellem livstilfredshed, politisk opbakning og valgresultater i europæiske data.

Resultaterne viser sammenhænge og prædiktion. Kausale konklusioner om, at højere livstilfredshed fører til større politisk opbakning eller genvalg, kræver et andet evidensgrundlag.

Studiet undersøger nationale valg i europæiske lande. Den kommunale relevans ligger derfor i det bredere perspektiv på livstilfredshed som politisk relevant information.

Kilde

George Ward (2021)
Happiness and Voting: Evidence from Four Decades of Elections in Europe