Trivsel som mål

Trivselsøkonomi er en økonomisk tilgang, hvor menneskers trivsel og livskvalitet er et centralt mål, økonomien er et middel, og udviklingen tager hensyn til kommende generationers livsgrundlag og de planetære grænser.

Impactly arbejder inden for denne bredere ramme med fokus på trivsel og økonomi i velfærdsindsatser og sociale investeringer.

Venn-diagram med tre overlappende cirkler i forskellige farver.

Trivsel som en del af beslutningsgrundlaget

Kommuner har allerede viden om aktiviteter, brug af ydelser og ressourceforbrug. Trivselsmålinger tilføjer viden om, hvordan borgerne selv oplever deres liv og udvikling.

Sammenligning af klassisk budgetøkonomi og trivseløkonomi, hvor den første fokuserer på aktivitet og ressourcer, og den anden på trivsel og livskvalitet.

Borgernes egen vurdering

Trivselsmålinger giver borgernes egen vurdering en fast plads i opfølgningen og viser, om livstilfredshed og andre relevante trivselsmål ændrer sig blandt deltagerne i en indsats eller i en bredere målgruppe.

Illustration af tre personer, talebobler og forskellige cirkler i baggrunden, symboliserer samtale eller kommunikation.

Trivsel har også politisk relevans

Borgernes trivsel er både et centralt mål for velfærden og politisk relevant information. Forskning fra europæiske valg og nyere britiske data viser sammenhænge mellem trivsel, politisk opbakning og valgdeltagelse.

Det giver kommuner endnu en grund til at følge, hvordan borgernes liv udvikler sig, og lade trivsel indgå i beslutningsgrundlaget.

Titelblad på en akademisk rapport om valg i Europa

Et fælles mål på tværs

For at gøre borgernes trivsel til en del af beslutningsgrundlaget skal den kunne måles på en måde, der kan følges over tid.

Når livstilfredshed måles over tid, kan ændringer opgøres i WELLBY (trivselspoint). Det giver en fælles enhed for trivselsudvikling og gør det muligt at sammenligne relevante indsatser og målgrupper.

Illustration med en tid, en stigende graf, tre mennesker og en stor gruppe mennesker med en flagstang, alle oplyst i hvidt på en mørk baggrund.

Et trivselsøkonomisk beslutningsgrundlag

Diagram med en person i midten forbundet til ikoner for datasamling, databaser, rapportering og analyse.

Trivselsmålinger kan sammenholdes med oplysninger om borgernes brug af ydelser og de ressourcer, der anvendes i en indsats. Analysen giver dermed et bredere billede af, hvordan udvikling og omkostninger varierer mellem indsatser og områder.

Trivselsdata kan også indgå i en business case, når kommunen vil undersøge antagelserne bag en investering og følge, hvordan resultater, brugen af ydelser og økonomi udvikler sig over tid.

Introduktion til trivselsøkonomi i praksis

Impactly afholder webinarer om trivselsøkonomi i praksis for interesserede kommuner, fonde og andre velfærdsaktører.

På en time giver vi en introduktion til, hvordan trivselsdata kan bruges i praksis. Vi kommer omkring livstilfredshed og trivselspoint (WELLBY) og ser eksempler på, hvordan trivselsdata kan anvendes.

Vi deler erfaringer fra trivselsrapporter og trivselsregnskaber og taler om, hvordan arbejdet kan tilpasses indsatser og områder.

Tre unge mænd står tæt sammen og smiler foran en præsentationsbanner. Banneret har teksten 'Impactly' og nogle rapporter om trivsel og trivselspoint.