En metode, der gør svære vurderinger lettere at bruge i praksis

Impactly arbejder med et enkelt udgangspunkt: Når beslutninger handler om mennesker, skal det også være lettere at se, om en indsats faktisk gør en positiv forskel i deres liv.

Derfor arbejder vi med livstilfredshed som bredt mål, trivselspoint (WELLBY) som fælles enhed og analyser, der gør resultater mere anvendelige i prioritering, opfølgning og ledelse.

Livstilfredshed er et bredt mål. Ikke bare endnu en måling.

Mange organisationer arbejder allerede med data om trivsel, stress, helbred eller funktionsevne. Det kan være relevant og nyttigt. Men de mål siger ikke nødvendigvis noget samlet om, hvordan mennesker vurderer deres liv som helhed. Det er derfor, vi tager udgangspunkt i livstilfredshed. Det giver et bredere billede af, hvordan mennesker faktisk har det, og et mere fælles udgangspunkt for at sammenligne udvikling på tværs af indsatser, målgrupper og områder.

Vores fem vigtigste begreber

Livstilfredshed

Et bredt mål for, hvordan mennesker vurderer deres liv. Det er det overordnede udgangspunkt i vores metode.

Trivsel

Et ord, der ofte bruges bredt og lidt forskelligt. I vores arbejde bruger vi det enten som et almindeligt paraplyord eller mere præcist om bestemte målinger som fx WHO-5. Derfor er det vigtigt at være tydelig om, hvad der menes.

Trivselspoint (WELLBY)

Et trivselspoint svarer til ét point livstilfredshed for én person i ét år. Det gør udvikling mere sammenlignelig på tværs af indsatser, målgrupper og områder.

Trivselsregnskab

Impactlys praktiske anvendelse af metoden i et samlet ledelses- og beslutningsværktøj. Her samles resultater på tværs, så de kan bruges i prioritering, opfølgning og ledelsesdialog.

Social værdi

I nogle sammenhænge giver det mening også at arbejde med værdisætning og økonomiske perspektiver på den udvikling, der skabes. Det kan styrke benchmark og økonomiske beslutninger. Men den menneskelige udvikling skal altid kunne læses i sig selv og ikke kun i kroner.

Sådan arbejder vi i praksis

1. Vi starter med det spørgsmål, der faktisk skal besvares

Metoden er ikke et mål i sig selv. Den skal bruges et sted, hvor der er en reel beslutning, opfølgning eller dialog, som skal kvalificeres bedre.

2. Vi vælger de mål, der giver mening

Livstilfredshed er det brede hovedmål. Afhængigt af målgruppe og formål kan det suppleres med andre validerede målinger som fx WHO-5, PSS-10 eller ensomhedsmål.

3. Vi analyserer udviklingen

Vi ser på, hvordan borgere, deltagere eller medarbejdere udvikler sig, og hvordan den udvikling skal forstås i relation til indsatsen, målgruppen og datagrundlaget.

4. Vi formidler resultaterne med tydelige forbehold

Et godt resultat er ikke bare et flot tal. Det er et resultat, der er klart nok til, at andre kan forstå, hvad man kan konkludere, og hvad man ikke kan.

5. Vi gør det anvendeligt

Målet er ikke mere metode. Målet er et bedre grundlag for prioritering, opfølgning og ledelse.

Hvad metoden kan bruges til

Metoden er relevant, når I mangler et mere anvendeligt og sammenligneligt grundlag

Metoden kan bruges, når I vil sammenligne indsatser på et mere fælles grundlag. Supplere pris og aktivitetsmål med et bredere billede af menneskers situation. Styrke kvalitetsopfølgning og ledelsesdialog. Dokumentere social udvikling og social værdi. Forstå sammenhængen mellem trivsel, produktivitet og økonomi på arbejdspladsen.

Hvad metoden ikke er

Metoden er ikke et forsøg på at gøre mennesker til ét tal

Den er heller ikke et argument for, at alt kan eller skal forstås ens. Pointen er at skabe et mere sammenligneligt og menneskenært supplement til de mål og vurderinger, organisationer allerede arbejder med. Livstilfredshed skal ikke stå alene. Men det kan være et stærkt supplement, når beslutninger ellers risikerer at hvile for tungt på pris, aktivitet eller meget snævre kvalitetsmål.

Ofte stillede spørgsmål

Svar på de mest almindelige spørgsmål om metoden

Få besked om næste seminar om Trivselsøkonomi i praksis

Her viser vi, hvordan livstilfredshed, trivselspoint (WELLBY) og Trivselsregnskab kan bruges mere konkret i styring, prioritering og beslutningsstøtte.

Tak! Vi har modtaget din tilmelding.
Noget gik galt. Prøv venligst igen.