Livstilfredshed som fælles mål på tværs af indsatser
Layard diskuterer, hvordan subjektiv trivsel kan bruges som et fælles mål, når resultater af forskellige offentlige indsatser skal vurderes og sammenlignes.
Udgangspunktet er menneskers egen samlede vurdering af deres liv. Livstilfredshed kan dermed skabe en fælles målestok på tværs af områder, hvor indsatser ellers har forskellige formål og resultater (Layard, 2016).
Menneskers egen vurdering af deres liv
Layard fremhæver livstilfredshed som et mål, hvor mennesker selv foretager den samlede vurdering af deres liv.
Det betyder, at vurderingen tager udgangspunkt i det enkelte menneskes perspektiv frem for en på forhånd fastlagt sammensætning af eksempelvis helbred, økonomi eller andre livsforhold.
Livstilfredshed er samtidig enkel at måle og kan anvendes på tværs af forskellige mennesker og områder.
Et fælles mål gør sammenligning mulig
Offentlige indsatser skaber forskellige typer resultater. En sundhedsindsats, en beskæftigelsesindsats og en social indsats kan derfor være vanskelige at sammenligne direkte.
Layards centrale argument er, at livstilfredshed kan fungere som en fælles målestok. Når resultater udtrykkes gennem deres betydning for menneskers trivsel, kan de indgå i analyser af omkostningseffektivitet på tværs af forskellige områder.
Det giver mulighed for at se resultater og ressourcer i sammenhæng på et fælles grundlag.
Hvad betyder det?
Kommuner prioriterer ressourcer på tværs af områder med forskellige mål, fagligheder og målgrupper. Et fælles mål for borgernes trivsel kan skabe en forbindelse mellem disse forskelle.
Det gør det muligt at stille et fælles spørgsmål på tværs: Hvordan bidrager forskellige indsatser til borgernes trivsel i forhold til de ressourcer, de kræver?
Livstilfredshed kan dermed indgå som ét perspektiv i et bredere grundlag for sammenligning, læring og prioritering.
Hvad giver diskussionspapiret grundlag for at sige?
Diskussionspapiret argumenterer for subjektiv trivsel og særligt livstilfredshed som en fælles målestok i vurderingen af offentlige indsatser.
Layard diskuterer samtidig de metodiske krav til at forstå, hvad der påvirker trivsel. Tværsnitsdata kan give vigtig viden om sammenhænge, mens paneldata og særligt veldesignede eksperimenter giver et stærkere grundlag for kausale konklusioner.
Livstilfredshed kan derfor skabe en fælles målestok for sammenligning. Vurderingen af, hvad en konkret indsats har bidraget med, afhænger fortsat af datagrundlaget og evalueringsdesignet.
Kilde
Richard Layard & Tessa Peasgood (2016)
Measuring Wellbeing and Cost-effectiveness Analysis Using Subjective Wellbeing
Measuring Wellbeing Series, Discussion Paper 1
What Works Centre for Wellbeing