Trivsel som grundlag for at vurdere offentlige indsatser
Frayman og kolleger undersøger, hvordan offentlige indsatser kan vurderes ud fra deres bidrag til menneskers trivsel i forhold til de ressourcer, de kræver.
Forfatterne argumenterer for, at vurderingen bør omfatte både økonomiske og andre forhold, der påvirker menneskers trivsel, og viser store forskelle i omkostningseffektivitet mellem de undersøgte politikområder (Frayman et al., 2024).
Trivsel og omkostninger kan vurderes sammen
Rapportens udgangspunkt er, at offentlige indsatser bør vurderes ud fra den trivsel, de bidrager til, set i forhold til deres omkostninger.
Det betyder, at analysen også omfatter forhold som helbred, beskæftigelse og kriminalitet, når de har betydning for menneskers trivsel.
Forfatterne bruger benefit-cost-analyser til at sammenligne gevinsterne for mennesker med indsatsens nettoomkostninger for det offentlige.
Indsatser giver forskellig værdi for pengene
Rapporten undersøger en række politikområder, blandt andet mental sundhed, beskæftigelse, uddannelse, politi, forskning, transport, pension og bolig.
Analyserne viser store forskelle i den beregnede omkostningseffektivitet. For nogle af de undersøgte indsatser overstiger de beregnede offentlige besparelser de oprindelige omkostninger.
Rapportens centrale pointe er derfor behovet for systematisk vurdering på tværs af offentlige indsatser, så forskelle i trivsel og omkostninger bliver synlige i beslutningsgrundlaget.
Når trivsel og ressourcer ses sammen
Kommuner prioriterer mellem indsatser med forskellige formål, målgrupper og omkostninger. Når borgernes trivsel indgår som et fælles mål, kan resultater og ressourcer ses i sammenhæng på tværs af områder.
Det gør det muligt at stille et grundlæggende spørgsmål: Hvordan ser borgernes trivselsudvikling ud i forhold til de ressourcer, forskellige indsatser kræver?
Det kan give et bredere grundlag for at undersøge forskelle, lære på tværs og kvalificere prioriteringer.
Beregningerne afhænger af evidensen
Rapporten viser, hvordan trivsel kan indgå i vurderingen af offentlige indsatser sammen med deres omkostninger og illustrerer metoden på en række konkrete politikområder.
Beregningerne bygger på den tilgængelige evidens og antagelser om blandt andet virkninger, varighed, omkostninger og efterfølgende besparelser. Resultaterne skal derfor læses i lyset af evidensen og beregningsforudsætningerne.
Rapporten viser dermed, hvordan trivsel kan bruges i systematiske sammenligninger af offentlige indsatser.
Kilde
David Frayman, Christian Krekel, Richard Layard, Sara MacLennan & Isaac Parkes (2024)
Value for Money: How to Improve Wellbeing and Reduce Misery
Centre for Economic Performance, London School of Economics and Political Science