Trivsel som grundlag for at vurdere offentlige indsatser
Frayman og kolleger undersøger, hvordan offentlige indsatser kan vurderes ud fra deres bidrag til menneskers trivsel i forhold til de ressourcer, de kræver.
Forfatterne argumenterer for, at vurderingen bør omfatte både økonomiske og andre forhold, der påvirker menneskers trivsel, og viser store forskelle i omkostningseffektivitet mellem de undersøgte politikområder (Frayman et al., 2024).
Trivsel og omkostninger kan vurderes sammen
Rapportens udgangspunkt er, at offentlige indsatser bør vurderes ud fra den trivsel, de bidrager til, set i forhold til deres omkostninger.
Det betyder, at analysen også omfatter forhold som helbred, beskæftigelse og kriminalitet, når de har betydning for menneskers trivsel.
Forfatterne bruger benefit-cost-analyser til at sammenligne gevinsterne for mennesker med indsatsens nettoomkostninger for det offentlige.
Indsatser giver forskellig værdi for pengene
Rapporten undersøger en række politikområder, blandt andet mental sundhed, beskæftigelse, uddannelse, politi, forskning, transport, pension og bolig.
Analyserne viser store forskelle i den beregnede omkostningseffektivitet. Nogle af de undersøgte indsatser skaber samtidig offentlige besparelser, som kan overstige de oprindelige omkostninger.
Rapportens centrale pointe er derfor behovet for systematisk vurdering på tværs af offentlige indsatser, så forskelle i trivsel og omkostninger bliver synlige i beslutningsgrundlaget.
Hvad betyder det?
Kommuner prioriterer mellem indsatser med forskellige formål, målgrupper og omkostninger. Når borgernes trivsel indgår som et fælles mål, kan resultater og ressourcer ses i sammenhæng på tværs af områder.
Det gør det muligt at stille et grundlæggende spørgsmål: Hvor meget trivsel skaber forskellige indsatser i forhold til de ressourcer, de kræver?
Det kan give et bredere grundlag for at undersøge forskelle, lære på tværs og kvalificere prioriteringer.
Hvad giver rapporten grundlag for at sige?
Rapporten viser, hvordan trivsel kan indgå i vurderingen af offentlige indsatser sammen med deres omkostninger, og illustrerer metoden på en række konkrete politikområder.
De beregnede resultater bygger på den tilgængelige evidens og en række antagelser om blandt andet virkninger, varighed, omkostninger og efterfølgende besparelser. Forfatterne beskriver selv evidensen som forbundet med usikkerhed.
Rapporten giver dermed et grundlag for at bruge trivsel i systematiske sammenligninger af offentlige indsatser. Den konkrete vurdering af en indsats afhænger af evidensen, beregningsforudsætningerne og den sammenhæng, indsatsen indgår i.
Kilde
David Frayman, Christian Krekel, Richard Layard, Sara MacLennan & Isaac Parkes (2024)
Value for Money: How to Improve Wellbeing and Reduce Misery
Centre for Economic Performance, London School of Economics and Political Science