Trivsel, ydelser og økonomi

Pris pr. trivselspoint viser forholdet mellem den målte trivselsudvikling og indsatsens omkostninger. Ved også at inddrage borgernes brug af ydelser kan analysen undersøge, hvordan trivsel, ydelsesbrug og økonomi udvikler sig i forhold til hinanden.

Trivsel kan ændre sig før økonomien

Borgernes trivsel kan ændre sig, før der eventuelt viser sig ændringer i deres brug af ydelser og kommunens udgifter.

Derfor kan det være nødvendigt at følge udviklingen over længere tid, før det er muligt at vurdere de budgetøkonomiske konsekvenser af en indsats eller investering.

Hvad kan analysen vise?

Analysen kan vise forskelle mellem indsatser, målgrupper og områder over tid og undersøge, hvordan borgernes trivsel hænger sammen med brugen af ydelser og indsatsens ressourceforbrug.

Den kan også efterprøve forventningerne til en indsats eller investering: Går udviklingen i den forventede retning?

Arbejdet kan indgå i en business case eller et trivselsregnskab.

Sammenhæng er ikke nødvendigvis årsag

En statistisk sammenhæng viser, at to forhold varierer sammen, men siger ikke i sig selv, hvad der driver udviklingen, eller hvor meget der kan tilskrives en bestemt indsats.

Resultaterne bør derfor ses sammen med øvrige data og faglig viden, når kommunen følger udviklingen og vurderer indsatsen.

Fra ydelsesbrug til besparelse

Ændret brug af ydelser

En dokumenteret ændring i ydelser, for eksempel timer, kontakter eller forløb.

Mulig økonomisk gevinst

En beregnet mulighed for lavere udgifter eller frigjorte ressourcer.

En dokumenteret budgetøkonomisk ændring, hvor lavere ydelsesbrug eller ressourcebehov faktisk har ført til lavere udgifter eller et lavere budget.

Realiseret besparelse

Eksempel fra Roskilde Kommune

Roskilde Kommune følger investeringer i tidlig forebyggelse og fællesskaber for borgere over 55 år.

Det årlige trivselsregnskab samler trivselsmålinger, administrative data og målinger i konkrete indsatser.

Analyserne viser sammenhænge mellem trivsel, funktionsevne og brug af hjælp. De dokumenterer ikke i sig selv årsagssammenhænge.

Det er endnu for tidligt at vurdere, om investeringerne fører til et lavere samlet behov for ydelser. Resultaterne bruges derfor til at efterprøve forventningerne og planlægge den videre opfølgning.