Hvilken værdi har forandringen?
Sociale indsatser kan have resultater med værdi for mennesker og samfund, også uden en direkte budgetøkonomisk gevinst. Social værdisætning gør det muligt at give udvalgte resultater en samfundsøkonomisk værdi og lade dem indgå i økonomiske analyser.
Hvad er social værdi?
Social værdi beskriver positive og negative resultater for mennesker og samfund, som kan indgå i vurderingen af en indsats, investering eller beslutning.
Værdien kan vise sig som højere livstilfredshed, mindre ensomhed eller stress, bedre sundhed eller stærkere relationer og handlekraft.
Social værdi kan belyses gennem trivselsmålinger, andre resultatmål og kvalitative oplysninger.
Hvad er social værdisætning?
Mange af de forhold, mennesker værdsætter, har ingen markedspris.
Social værdisætning gør det muligt at sætte en samfundsøkonomisk værdi på udvalgte resultater, så de kan indgå i økonomiske analyser.
For trivsel kan værdisætningen tage udgangspunkt i trivselspoint. Når datagrundlaget er tilstrækkeligt, kan en samfundsøkonomisk værdi knyttes til ændringer i livstilfredshed og indgå i analysen.
Et økonomisk perspektiv på et socialt resultat
Den beregnede værdi er ikke en faktisk indtægt eller besparelse. Den sætter et økonomisk perspektiv på betydningen af et socialt resultat.
Social værdisætning kan derfor supplere analyser af udgifter og besparelser ved at synliggøre værdien af resultater for mennesker og samfund, som ligger ud over den direkte budgetøkonomi.