FAQ om WELLBY, livstilfredshed og meget mere
Her samler vi svarene på de spørgsmål, vi oftest får om trivselsøkonomi, WELLBY og vores måde at arbejde på. Finder I ikke svaret her, er I velkomne til at tage en uforpligtende samtale med os.
Ofte stillede spørgsmål om trivselsøkonomi og begreberne
Hvad er trivselsøkonomi?
1
Trivselsøkonomi er en tilgang, hvor menneskers trivsel og livskvalitet er målet, og økonomien er et middel. Indsatser og investeringer vurderes ud fra både deres betydning for mennesker og de ressourcer, de kræver. Impactly arbejder med trivselsøkonomi i praksis — altså med at gøre trivsel målbar og brugbar i konkrete beslutninger om velfærd og sociale investeringer.
Hvad er livstilfredshed?
2
Livstilfredshed er et bredt mål for, hvordan mennesker vurderer deres liv som helhed. Det måles med ét spørgsmål: "Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?" på en skala fra 0 til 10. Målet anbefales af OECD og bruges blandt andet i World Happiness Report og Gallup World Poll. Den enkelte lægger selv vægt på det, der betyder mest — sundhed, relationer, arbejde, økonomi eller andet.
Hvad er en WELLBY (trivselspoint)?
3
En WELLBY svarer til ét point livstilfredshed for én person i ét år. Impactly bruger det praksisnære ord trivselspoint om enheden. Fordi den er fælles, kan udviklingen i vidt forskellige indsatser sammenlignes — for eksempel en stressindsats og en ensomhedsindsats.
Hvordan beregnes trivselspoint?
4
Trivselspoint beregnes ud fra ændringens størrelse, antallet af personer og hvor længe ændringen varer: gennemsnitlig ændring i livstilfredshed × antal personer × varighed i år. Stiger en persons livstilfredshed med to point i et halvt år, svarer det til ét trivselspoint. Resultatet kan opgøres både samlet og pr. deltager.
Hvad er pris pr. trivselspoint?
5
Pris pr. trivselspoint — enhedsprisen — er indsatsens relevante omkostninger delt med de opgjorte trivselspoint. Tallet gør det muligt at sammenligne, hvad forskellige indsatser koster for den trivsel, de skaber. Det forudsætter, at datagrundlag og metode er tilstrækkeligt ens til, at sammenligningen giver mening.
Hvad er social værdi og social værdisætning?
6
Social værdi beskriver den betydning, en indsats har for mennesker og samfund — for eksempel højere livstilfredshed eller mindre ensomhed. Social værdisætning knytter en samfundsøkonomisk referenceværdi til udvalgte resultater, så de kan indgå i en økonomisk vurdering. En referenceværdi er ikke en markedspris eller en realiseret besparelse, men en beregnet værdi, der kan supplere de øvrige resultater.
Ofte stillede spørgsmål om metode og måling
Hvilke trivselsmål bruger I?
1
Livstilfredshed (LS-1) er vores brede hovedmål. Afhængigt af målgruppe og formål supplerer vi med validerede mål som WHO-5 for mental trivsel, PSS-10 for oplevet stress og UCLA-3 for ensomhed. Vi vælger de mål, der giver den nødvendige viden uden at belaste deltagerne unødigt.
Kan I bruge vores eksisterende data?
2
Ja. Vi tager udgangspunkt i de data, I allerede har, og vurderer sammen, hvad der kan bruges, og hvad der eventuelt skal suppleres med nye målinger.
Viser jeres analyser årsagssammenhænge?
3
Ikke i sig selv. En måling viser deltagernes observerede udvikling. Hvor stor en del af udviklingen der kan tilskrives en bestemt indsats, afhænger af evalueringsdesignet. Vi er tydelige om forskellen mellem statistisk sammenhæng og årsag — og mellem observerede resultater, prognoser og realiserede økonomiske ændringer.
Hvor ofte skal der måles?
4
Livstilfredshed måles typisk ved starten og afslutningen af et forløb, og kan suppleres med målinger undervejs eller efterfølgende. Måletidspunkterne vælges ud fra indsatsens varighed og behovet for opfølgning. Opfølgende målinger er særligt relevante, når udviklingen skal opgøres i trivselspoint (WELLBY).
Ofte stillede spørgsmål om ydelser og samarbejde
Hvad er forskellen på en trivselsrapport og
et trivselsregnskab?
1
En trivselsrapport samler målinger, resultater og omkostninger for én indsats, målgruppe eller leverandør. Et trivselsregnskab samler resultater på tværs af flere indsatser, målgrupper eller områder i ét overblik, der kan opdateres fra periode til periode. Rapporten besvarer, om en enkelt indsats virker. Regnskabet giver et fælles grundlag for at prioritere og følge op på tværs.
Er det kun for kommuner?
2
Nej. Vi arbejder også med fonde, sociale indsatser og velfærdsleverandører. Kommuner bruger typisk metoden i prioritering og kvalitetsopfølgning. Fonde bruger den til at dokumentere social værdi, leverandører til at styrke dokumentationen over for kommuner og bevillingsgivere, og arbejdspladser til at koble trivsel med sygefravær og produktivitet.
Kan vi starte i det små?
3
Ja. Mange starter med én indsats, et pilotprojekt, en workshop eller et afgrænset analysebehov. I kan udbygge arbejdet, når behovet og datagrundlaget vokser.
Tilbyder I både analyser og rådgivning?
4
Ja. Vi tilbyder trivselsrapporter, trivselsregnskaber og rådgivning. Rådgivning er relevant, når spørgsmålet, datagrundlaget eller den endelige leverance endnu ikke er fastlagt — for eksempel som en workshop, et afklaringsforløb eller strategisk sparring.
Hvordan starter et samarbejde?
5
Vi starter med en samtale om jeres situation, jeres data og den beslutning eller opfølgning, I gerne vil stå stærkere i. Derfra aftaler vi et første skridt, der passer til jer. Det vigtigste er ikke at starte stort, men at starte det rigtige sted.