Trivselsregnskab
Et trivselsregnskab giver et tilbagevendende overblik over trivsel, indsatser, ydelsesdata og ressourcer på tværs af målgrupper og områder. Regnskabet kan bruges til løbende opfølgning og til at se, hvor der er behov for at se nærmere på udviklingen.
Hvad viser regnskabet?
Et trivselsregnskab samler udviklingen i livstilfredshed og andre relevante trivselsmål med oplysninger om deltagelse, ydelsesdata og ressourcer.
Trivselsdata, resultater fra trivselsrapporter og andre relevante datakilder kan samles på tværs af indsatser, målgrupper og områder.
Udviklingen kan følges fra periode til periode og sammenlignes, når datagrundlag og metode er tilstrækkeligt ens.
Fra opfølgning til læring
Regnskabet kan vise, hvor udviklingen er positiv, hvor resultaterne varierer, og hvor der er behov for nærmere opfølgning.
Den løbende opfølgning kan bruges til at efterprøve forventninger og kvalificere det videre arbejde med indsatser og investeringer.
Regnskabet bygges over tid
Vi afgrænser først de indsatser, målgrupper og spørgsmål, som trivselsregnskabet skal omfatte. Derefter samles og struktureres trivselsdata, ydelsesdata og økonomi i en fast form, så regnskabet kan opdateres fra periode til periode.
Eksempel fra Roskilde Kommune
Roskilde Kommune bruger et årligt trivselsregnskab til at følge investeringer i tidlig forebyggelse og fællesskaber for borgere over 55 år.
Regnskabet samler en tilbagevendende måling i den samlede målgruppe med resultater fra tre konkrete indsatser og oplysninger om brugen af sundheds- og omsorgsydelser.
Kommunen kan dermed følge både den brede udvikling og resultaterne i de enkelte indsatser og bruge opfølgningen til at efterprøve antagelserne bag investeringerne.
