Trivselsregnskab
Et trivselsregnskab giver et tilbagevendende overblik over borgernes trivselsudvikling i sammenhæng med brugen af ydelser og indsatsens ressourceforbrug på tværs af forskellige områder.
Det giver kommunen et samlet overblik over udviklingen over tid, hvor resultaterne varierer, og hvilke områder der kræver opfølgning.
Hvad viser regnskabet?
Hvor en trivselsrapport går tæt på én indsats, målgruppe eller leverandør, giver et trivselsregnskab et tilbagevendende overblik på tværs af indsatser og områder ved at samle trivselsmålinger med oplysninger om ydelsesbrug og ressourceforbrug.
Resultaterne kan bruges i en business case og sammenlignes fra periode til periode, når grundlag og metode er tilstrækkeligt ens.
Fra opfølgning til prioritering
Regnskabet kan vise, hvor udviklingen går forskelligt på tværs af målgrupper og indsatser, og hvor resultater eller ressourceforbrug ændrer sig over tid. På den baggrund kan kommunen se, hvor der er behov for at følge op, og hvilke forskelle der bør undersøges mere.
Regnskabet bygges over tid
Vi afgrænser først de indsatser, målgrupper og spørgsmål, som trivselsregnskabet skal omfatte. Derefter samles og struktureres trivselsdata, ydelsesdata og økonomi i en fast form, så regnskabet kan opdateres fra periode til periode.
Eksempel fra Roskilde Kommune
Roskilde Kommune bruger et årligt trivselsregnskab til at følge investeringer i tidlig forebyggelse og fællesskaber for borgere over 55 år.
Regnskabet samler en tilbagevendende måling i den samlede målgruppe med resultater fra tre konkrete indsatser og oplysninger om brugen af sundheds- og omsorgsydelser.
Kommunen kan dermed følge både den brede udvikling og resultaterne i de enkelte indsatser og bruge opfølgningen til at efterprøve antagelserne bag investeringerne.
